Djursland/Samsø 10.06. - 19.06. 2013 del 4

(Blushøj Camping - Hou - Samsø)

Lørdag, 15.06.

 

Vi kører om formiddagen fra Ebeltoft, og tager vejen langs med vandet, forbi Kalø, og mod Århus.

Det er planen at besøge Østjysk Caravancenter for at købe lidt tilbehør, som vi mangler, til vores nye markise, og så skal vi lige forbi en kæmpe Petworld lidt udenfor Århus vi tilfældigvis passerer på vej mod Hou/færgen til Samsø. Lidt nord for Hou holder vi en pause for at give hundene en lille lufte/-strandtur.

.

.

.

.

Der ligger en stor parkeringsplads og en restaurant, som lyder spændende. Navnet er "Himmel & Hav" ...spis, drik og berus jer i kærlighed  - står der på et skilt udenfor ved indgangen. Vi har desværre ikke så meget tid, fordi færgen skal nås til Samsø, men vi beslutter at vende tilbage en anden gang. Stedet virker specielt og meget sympatisk og tiltalende, derfor nævner jeg det her. Læs selv på deres hjemmeside.

Billede venligst udlånt af Restaurant Himmel & Hav

Billede venligst udlånt af Restaurant Himmel & Hav

 

Stranden ved restauranten er også fin. Her kan man gå ret uforstyrret og lufte sine hunde...

.

.

 

Vi kommer til færgen mens det trækker op til en ordentlig gang regnvejr. Jeg trækker billet ved selve automaten, men hurtig opdager vi at det kun er en billet til selve bilen og ikke til campingvognen. Men hvor gør man det henne? Jeg kan ikke se nogen manuel billetering, og går tilbage til selve automaten hvor jeg kan kalde på hjælp. En venlig dame meddeler mig over en telefonlinje at der er en billetering i den store sorte bygning længere fremme efter skranken, som jeg kun formodede var en lagerbygning og ventesal... Nå, pyt, jeg går derover og med det samme kommer der en anden venlig dame fra færgepersonalet og hjælper med at rette billetten, samt gøre opmærksom på at vi holder i en forkert bane, men "i skal vente til jeg giver tegn og først lade de andre passere. Bare rolig, i skal nok komme med alligevel" ;-)

.

.

 

Tunøfærgen ankommer næsten sammen med Samsøfærgen. Nu begynder det at regne for alvor og de stakkels færgefolk bliver godt gennemblødt, mens de henter bilerne om bord.

.

.

.

.

 

Mens hundene bliver nede i bilen går vi op og glæder os over en lille færgetur på en time. Nu skal vi have en øl og et par peanuts ;-)...

.

.

 

Farvel du mørke Jylland...

 

Men her på den anden side mod Samsø er det nu heller ikke meget bedre ;-(...

.

.

.

.

 

Men vi er ski....heldige! Mens vi kører fra færgen og bagefter til den anden side af Samsø til Ballen, klarer det mirakuløst op :-)

Vi har valgt Strandskovens Camping i Ballen, fordi der her ikke findes faste parceller. Man kan bare stille op hvor man har lyst, og plads er der lige nu rigeligt af. Vi finder et sted for os selv, helt i det sydlige hjørne, tæt på stranden.

 

Der bliver lige lavet lidt grillmad med havudsigt og så nyder vi et fantastisk aftenlys med mange smukke øjeblikke.

.

.

 

Lucci får lige en fyraftensøl med Dorthe, så kan han bedre falde i søvn ;-)

.

.

 

Under en fantastisk aftenhimmel falder vi hurtigt i søvn.

 

Søndag, 16.06.

Efter at jeg opdagede fejlen med indstillingerne af fotokameraet, er der fra nu mere skarpe billeder igen ;-)

Vi har ingen internetdækning på Strandskovens Camping i Ballen og beslutter derfor at skifte pladsen og køre til Sælvigbugtens Camping på den anden side af Samsø, selvom vi her i Ballen har en skøn havudsigt og er relativt uforstyrrede!

Lucci og Dorthe vågner til en dejlig morgen, men i løbet af kort tid trækker det op til regnvejr igen, ligesom i går. Vi pakker sammen og kører over til Sælvigbugten.

.

.

 

Heldigvis er afstandene ikke så store på Samsø, og i løbet af et kvarter er vi på den anden plads.

Her er der endnu færre campingæster, og bortset fra et ældre par med telt, er vi fuldstændig alene i den nordlige ende af pladsen, hvor der er frodig bevoksning, næsten som om man holder midt i en skov. Ved foden af pladsens udsigtsbakke slår vi lejr direkte ved siden af en vandhane ;-)

 

I dag, hvor det blæser en del og regner, skal vi ikke det store. Dorthe har været i Tranebjerg efter nogle fiskefileter til vores frokost, mens jeg tjekker internettet og lægger billeder på computeren.

Så må vi desværre konstatere at der heller ikke er de store forbindelser her på pladsen. Vi får at vide at i nærheden af kontoret kan vi komme på og vi får da også en adgangskode. Men her imellem træerne er det helt umuligt :-(

 

Meget praktisk slikker vores Rottweiler/Labradortæve Leyca altid den lille Lucci rent, efter at han har fået sin sutteflaske. Godt vi slipper for det!

 

Efter en køretur nordpå, hvor vi "udspionerer" vores dagtur i morgen (de lover igen lækkert solskinsvejr) tilbringer vi en rolig aften i campingvognen, og beslutter at køre tilbage til den første campingplads i Ballen næste dag, hvor vi jo kan ligge direkte ved stranden med en super havudsigt.

 

Mandag, 17.06.

 

Vi vågner til en fantastisk sommermorgen...

 

Der fører en sti på campingpladsens nordøstlige side op på bakke. Man må ikke bare kravle op imellem hytterne og det kan man godt forstå. Der venter en meget smuk udsigt på "bjergbestigeren" . Vores plads er på billedet helt nede i venstre hjørne, hvor man kan se bilen. Her kigger vi mod nord ...

 

og vest, i bagrunden kan man se Tunø!

 

Vi er klar til afgang tilbage til Ballen...

 

Dorthe tager chancen ved receptionen, og logger på nettet mens hun sidder ved én af hytterne.

 

Ahhhh, så er vi tilbage i Ballen og gør terrassen klar...

 

Ja, sådan er vores udsigt fra markiseterrassen! Dorthe er lige nede ved vandet og nyder en kop kaffe.

 

Nu trænger vi til en gåtur, og vi beslutter at gå de få kilometer til Ballen havn, langs med stranden.

 

Forbi beskedne og charmerende ældre sommerhuse med "patina"

 

På den anden side af selve strandvejen ligger der en flot gård med allé opkørsel.

 

Vi kommer til Ballen og næsten lige efter byskiltet kommer den gamle Købmandsgård. I forbindelse med den ligger der Den Gamle Butik. Et spændende sted hvor man kan købe lækkerier og mange af Samsø´s kulinariske specialiteter, og så er der også mange andre hyggelige steder rundt om selve havnen. Det hele virker næsten sydlandsk i dette sommervejr.

.

.

.

.

En hyggelige bro fører over åen på den anden side af havnen. Længe siden jeg har set rygsækturister! Og der er flere unge mennesker undervejs på denne måde her på Samsø. Det minder mig om mine unge dage :-)

.

.

 

Meget idyllisk og charmerende sted, sikkert også for dem der ankommer med en båd.

 

Nu har vi fortjent os en is og en lille pause for at nyde havnelivet. Bagefter går vi tilbage over broen, og med strandvejen, tilbage til campingpladsen.

.

.

 

Dorthe tjekker lige DMI med vores Android tablet - heldigvis har vi så "lidt internet" ;-), mens jeg går i gang med aftensmaden.

.

.

 

Her holder Dorthe lighteren op - vi ved her bagefter hvor vi sorterer billeder faktisk ikke hvorfor...men er da hyggeligt ;-) - jeg regner ikke med at hun vil "lyse" vejen for mig...

 

Aftenstemning med blik over til Ballen havn. I morgen skal vi udforske den nordlige del af Samsø!

 

Hvis du vil videre med til Nordby, Labyrinten og Nordby Bakker så klikker du her til del 5