Belgien/Vallonien 2019 del 1 – Belgien/Wallonien 2019 Teil 1

Vi er nu i april måned og påsken nærmer sig. Dermed skal Gunhild og jeg på vores Belgientur inklusive familiebesøg i Tyskland. Gunhild skal godkendes og blåstemples 😉 
Eller bedre sagt ligger Bonn ikke så langt fra Belgien/Luxembourg området og derfor forbinder vi vores påskerejse med et besøg hos mine søskende i Rhinlandet omkring byen Bonn. Efter min fars død er der opstået et mere tæt bånd igen imellem mine to brødre og mig. 
Vi aftaler en fælles spisning på en restaurant i byen Siegburg. Min bror Andreas tilbyder en stelplads hjem hos ham og det tager vi gerne imod 🙂
Fredag over middag kører jeg først fra Fanø til Odense for at hente Gunhild. Lige før Odense bliver jeg dæmpet i mit feriehumør… Politi først på den anden side af motorvejen og jeg tænker:”Gud skal lov er det derover…” Men de vender kun og i løbet af en lille kilometer hænger jeg fast i et stort ulykke, ganske tæt på min frakørsel i Odense. 
Med en times forsinkelse og et ganske kort stop hos en Netto parkeringsplads, så er Gunhild og mig forenet igen og triller sydpå. Det er ferie og vi er sammen, det er hovedsagen 🙂
Gunhild forslår en overnatning undervejs og det er klogt. Lige før midtnat ankommer vi på en skovparkeringsplads kort efter Bremen som jeg kender fra november hvor vi overnatter. Næste dag, lørdag har vi kun 5 timers kørsel tilbage til min bror Andreas i den lille by Pohlhausen. 
Min anden bror Holger kommer også med sin autocamper og det bliver en våd og skøn søskendeaften, efter at familien er gået i seng. Kl 3.00 om morgenen siger jeg godnat!
Søndag morgen er der tid til dejlig morgenmad og en hundeluftetur til “Wahnbachtalsperre”. Og så er der afgang mod Belgien!
Vi kører mod Eifel Bjerge på den anden side af Rhinen og igennem Ahrdalen (Tysklands nordligste rødvinsområde) til en vandfald “Dreimühlen”. Den skal Gunhild se, idet den er meget særligt i sine farver af selve klipperne omkring inden at vi kører videre på campingpladsen “Wiesenbach” i St. Vith, som ligger i den tysksprågede del af Belgien.

Nyttige links/Nützliche Links:
https://de.wikipedia.org/wiki/Wahnbachtalsperre
https://www.ahrtal.de/
https://de.wikipedia.org/wiki/Dreim%C3%BChlen-Wasserfall
http://campingwiesenbach.be/cms/de/camping/

Wir haben April und Ostern steht vor der Tür und damit geht es für Gunhild und mich auf Belgientour inklusive Familienbesuch in Deutschland! Gunhild steht die Aufnahmeprüfung bevor 😉
Oder seriöser ausgedrückt liegt Bonn nicht so weit von Belgien/Luxemburg und deshalb verbinden wir unsere Reise mit einem Besuch bei meinen Geschwistern in der Nähe von Bonn. Nach dem Tod meines Vaters im November ist ein dichteres Band zwischen uns Brüdern entstanden.
Wir verabreden ein gemeinsames Essen in einem Restaurant in Siegburg. Mein Bruder Andreas bietet uns einen Stehplatz vor seinem Haus an, den wir dankbar entgegen nehmen wollen 🙂
Freitagmittag fahre ich los von Fanø in Richtung Odense um Gunhild abzuholen. Genau vor Odense wird meine Ferienstimmung sehr gedämpft… die Polizei, erst auf der anderen Seite und ich denke noch: “Zum Glück auf der anderen Seite der Autobahn…”, aber sie wenden nur und kurz darauf stehe ich im Stau eines grossen Unfalls, kurz vor meiner Abfahrt nach Odense.
Mit einer Stunde Verspätung und einem kurzem Stopp bei einem Supermarkt in der Nähe von Gunhilds Wohnung, wird sie kurz an Bord geworfen und wir rollen anschliessend wieder vereint in Richtung Süden. Es sind endlich Ferien und wir sind zusammen und das ist die Hauptsache 🙂
Gunhild schlägt für die Fahrt eine Übernachtung vor und das erweisst sich als klug! Kurz hinter Bremen kenne ich einen Übernachtungsplatz vom November, wo wir eine ruhige Nacht verbringen. Am nächsten Tag haben wir deshalb nur 5 Stunden zu fahren um bei meinem Bruder Andreas anzukommen in dem kleinen Dorf Pohlhausen.
Mein anderer Bruder Holger kommt auch mit seinem Kastenwagen und es wird ein recht feuchter und schöner Bruderabend, nachdem die Familie zu Bett gegangen ist! Um 3.00 Uhr sage ich “Gute Nacht”!
Am Sonntag Morgen frühstücken wir alle gemeinsam und es bleibt auch Zeit für eine Hunderunde zur Wahnbachtalsperre. Anschliessend brechen Gunhild und ich Richtung Belgien auf!
Über die Eifel und das Ahrtal, dem nördlichsten geschlossenen Rotweingebiet Deutschlands geht es zum Dreimühlenwasserfall (siehe Links). Den muss Gunhild sehen, denke ich bevor wir uns aufmachen zum Camping Wiesenbach in St. Vith/Belgien, wo wir am Abend ankommen.

Belgien/Vallonien 2018 del 1 – Belgien/Wallonien 2018 Teil 1

Eupen og Coo 2018: Jeg sover ikke så længe den første nat på Camping Wiesenbach i Østbelgien. Det driller lidt med at finde ud af hvordan at jeg kan få mit nøgleproblem fikset. Skal jeg have ny lås i det hele eller kan man alligevel lave en ny nøgle, selvom at der åbenbart stadigvæk sidder en knækket rest af nøglen i hoveddøren! 
Min første opgave er at finde en låsesmed/nøgleservice i området. Jeg finder en tyskbelgisk låsesmed i Eupen som ligger små 50 km nordpå. Han er meget venlig i telefonen og mener, selvom at han ikke har erfaringer med campingvogne må jeg gerne kigge forbi og kigge på sagen.
Men inden at jeg triller afsted igen, går jeg lige en morgentur med Loppe. Og så ringer jeg til camping mutter for at fortælle hende at jeg ikke stikker af, men kommer tilbage senere på dagen 

Campingpladsen ligger som navnet jo også siger i en dal ved en lille bæk og rundt omkring er der fine muligheder for at lufte sin hund. Vi går en kort runde og jeg opdager også et mountainbike spor i skoven lige over pladsen.
For at køre til Eupen benytter jeg mig ud over de smukke landsbyer med facader af granitsten også af motorvejen for at komme hurtigere frem. De belgiske motorveje er jo allesammen udstyret med belysning og jeg kan huske at helt tilbage i 80erne så var de tændt døgnet rundt. Men nu lyser de kun om natten!
René Hombach hedder min Låsesmed og han ligger midt i byen. Men heldigvis kan jeg holde lige over for forretningen. Han er en meget venlig lille mand og har sin søn med i virksomheden, som er under oplæring. De to arbejder i en “symbiose” og er uadskillelige. Alt fortager de sig sammen i processen om at tage sig af min dørlås 

Hurtigt finder René ud af at der ikke sidder en restnøgle i selve låsen og ved et held opdager jeg at denne rest befinder sig i min bukselomme. Så vender det hele, nu kan de nemlig lave en ny nøgle til mig og nu skal der laves 3!!!
Med kun 60 Euro i omkostninger inkl. det hele kører jeg taknemmelig sydpå igen. Nu kører jeg ad de smukke landeveje igennem Ardennerbjergene. Undervejs skal jeg selvfølgelig holde hos en typisk belgisk “Friture” og smage de sprøde lækre belgiske pommes frites som smager igennem en anden tilberedelse meget bedre end andre steder i Europa. 
Mit mål er vandfaldet ved den lille by Coo ved selve floden Amel, som her styrter 15 m i dybden og dermed er Belgiens største! Her er det meget stille og smukt og jeg er den eneste turist på den store parkeringsplads. 
Min sidste “spændende oplevelse” for i dag får jeg igennem min GPS idet at “damen” leder mig direkte over en kirkegård til en lille smutvej igennem bjergene 

Jeg bliver nød til køre over den idet at vejen er så smal at jeg ikke får en chance til at vende om. Heldigvis er der ingen besøgende som kan se dette besynderlige syn. Vi taler ikke om mange centimeter jeg har til at lege med for at komme helskindet og uskadt/ridset igennem porten på den anden side igen.
Over en kæmpe bjergryg afkorter jeg vejen tilbage til St.Vith og dermed tilbage til min base i området. Taknemmelig parkerer jeg efter ankomsten på pladsen min campingvogn lige ved siden af den lille bæk og kan ikke lade være med at smile over dagens oplevelser 👍😁

Eupen und Coo 2018: Übersetzung in Arbeit …